Jeg er så længe jeg kan huske, blevet kaldt en slank pige. Og jeg var da heller ikke særligt stor, da jeg en kold januardag for efterhånden længe siden, kom til verden.
Min familie har det med at sige, at jeg har arvet min fars gener; han var høj og slank. Eller “tynd” som de plejer at sige. Af en eller anden grund bryder jeg mig ikke om det ord. I min optik er “tynd” et begreb der kan (og kun bør) bruges om undervægtige personer.
Egentlig har jeg aldrig været glad for, eller tilfreds med min krop. Og grunden til at jeg bringer det på banen er, at jeg oplever mange med opfattelsen af, at når man er slank, så er man glad.
Om det udelukkende er folk som gerne selv vil tabe sig, der har det sådan, kan jeg ikke gennemskue?
Jeg har tit haft følelsen af, at det ikke var “acceptabelt”, hvis jeg kunne finde på at være utilfreds med min krop. Det skyldes nok et-eller-andet ideal, der er skabt af, at vi som mennesker stræber efter det “perfekte”; og i manges øjne er “det perfekte” en slank krop.
Mange er hurtige til at sige “ej, du har da overhovedet ikke noget at være utilfreds med”. Og ofte har det været svært at sætte ord på, hvad jeg var utilfreds med. Det bunder nok i flere års lavt selvværd.
Bare fordi man er slank, betyder det ikke, at man er glad for sin krop. Der er uden tvivl mange “slanke” der kæmper for en anden krop, lige såvel som mange overvægtige har et ønske om at tabe sig.
Med alderen (jeg lyder vidst lige lovlig vis, når jeg siger sådan) har jeg erfaret, at folk har det med at synes, at det er ganske i orden at kommentere på min krop, fordi den er slank. Det synes jeg ikke nødvendigvis det er. Jeg havde for et par år siden et job i et træningscenter, og der oplevede jeg tit – både grundet min stilling og tydeligvis også mit udseende – at det var en helt naturlig ting for mange(!) at kommentere på min krop.
Nu er jeg (heldigvis) kommet til et sted og tidspunkt i mit liv, hvor jeg har forenet mig med min krop. Og det er ganske rart. Den ser ud som den gør, og jeg glæder mig over at kunne se ændringer som resultat af min træning. Også selvom jeg nok altid vil være “sådan en slank én”.
Kære Louise.
Fedt med din ærlighed. Tror vi er mange der har det sådan, uanset om man er slank, tyk eller fed. Jeg har aldrig modtaget nogen kommentarer da jeg var fed, ej heller da jeg var tyk – nu er jeg “normal” – men 5 kg mindre ville være dejligt.
Jeg kan sagtens følge dine ord og tanker. Det er nok ligesom den fede dame der af mange bliver betragtet, som skyldig i sin egen fedme, hvis hun går med en isvaffel i hånden.
Vi skal lære, at der er nogen der har accepteret den måde de ser ud på. At alle ikke gider dyrke motion, at nogen har det godt med en stor krop og det skal også være ok. Vi skal ikke være så fedtforskrækkede – men acceptere vores forskelligheder – fra tynd til tyk – til fed!
Jeg syntes du har en fantastisk krop – er endda misundelig. Men det er fordi, at jeg aldrig har været tynd!